Det, som ikke ender i samlinger eller på museer, er ofte sværere tilgængeligt, hvis det overhovedet bliver gemt. Materialet har interesse da det fx kan fortælle om kunstnerens liv, arbejdsmetoder og inspirationskilder. Der er forskellige måder at opbevare og gøre det tilgængeligt. Nedenfor der er nogle eksempler på hvordan arkivmateriale bliver brugt i udstillinger, og hvorfor det er interessant for både sam- og eftertiden.
En udstilling om musikeren, Nick Cave på Den Sorte Diamant i København i 2020, blev lavet af Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med kunstneren. De to afbildninger nedenfor viser Nick Caves bolig i Berlin i 1985. Til venstre ses et billede af Nick Cave i sit hjem. Til højre ses en rekonstruktion af værelset lavet til udstillingen.
Vi er ofte nysgerrige, vil gerne lære personen bag kunstneren at kende, opleve noget af det oprindelige, se sammenhænge og måske mindes eller spejle os. Det var i høj grad muligt på udstillingen.
Fotografi af Nick Cave i hans hjem i Vest Berlin i 1985 udstillet på udstillingen: Stranger than Kindness: The Nick Cave Exhibition,
på Den Sorte Diamant, København i 2020.
Til højre ses en
rekonstruktion af værelse lavet i samarbejde med Nick Cave til udstillingen. (Foto: Anders Sune Berg / Det Kgl. Bibliotek )
Skitser, værksted, materialeprøver, noter mv
Skitser og modeller kan belyse metoder, teknikker og processer. Materialeprøver og tests kan vise idéer, valg og fravalg. Arkivmateriale har derfor udover den historiske værdi også betydning i bevaringssammenhæng. Tidligere fotografier, noter eller kvitteringer på køb af materialer fx en specifik type og farve maling eller lim kan indeholde information, der er væsentlig for konserveringsmetode og bevaring .
Modeller
Forstudier til skulptur. Modellerne er i forskellige metaller, dimensioner og med forskellige detaljer i udformning, sammenføjninger og ophængning. Modellerne er fra start 1980'erne og kort efter blev de første skulpturer produceret. En af disse ses helt til højre i billedet i gul og rød.
Modellerne findes i Donald Judds studio i Judd Foundation, Marfa, Texas.
Photo courtesy Judd Foundation.
Værksted
Mon ikke mange har kigget længe på fotografierne fra Alberto Giacomettis værksted. Der findes heldigvis flere fotografier end vist her.
Giacommettis værksted i Paris cirka 1962.
Fotograferet af Ernst Scheidegger.
Alberto Giacommetti i sit værksted i Paris cirka 1954.