LIVSVÆRKER OG FONDE



At udbrede kendskabet til kunstnerens værker, metoder og tanker og at bevare dette.



At formidle og bevare en kunstners værk kan gøres på forskellige måder. Nogle kunstnere igangsætter dette selv ved at oprette en fond eller testamentere samling og arkiv til et museum eller bibliotek, mens andre overlader det til de pårørende og kunstverdenen efter kunstnerens bortgang.


En fond, estate eller artist's foundation er de typiske måder at organisere og administrere en kunstners eftermæle. Afhængig af kunstnerens arbejde og dødsboets indhold (inkl. økonomiske midler) kan det være meget forskelligt, hvordan kunstnerens værker og virke bevares og formidles bedst. Fx kan værksted eler. hjem bevares, en publikation over kunstnerens samlede værker udgives , stipendier uddeles til andre kunstnere etc. En fond eller estate eksisterer måske et par årtier og fokuserer på udstillingsarbejde, salg/donation af samling, forskning i og udgivelse af bøger om kunstneren, og måske dokumenteres værksted og arbejdsmetoder, hvorefter fonden opløses. Det handler altså om at bevare/dokumentere viden, fysiske materialer, der ellers ville være gået tabt, samt at give offentligheden og forskere adgang til dette.


Kunstnerens intention med sine værker kan i nogle tilfælde have indflydelse på konserveringsmetoder og bevaring. Derfor kan det være væsentligt, at fonden undersøger kunstnerens holdninger og fx udarbejder konserveringsmetoder og bevaringsstrategier, rådgiver fagpersonale og offentliggør denne viden. Hvis man kan tale med kunstneren om konservering og bevaring undervejs i dennes liv, kan væsentlige problemstillinger klarlægges - problemstillinger, der måske vil gøre bevaring af værker vanskelig, når fx materialer nedbrydes eller en teknik ændres. Nogle kunstnere tager ikke stilling til bevaring af deres oeuvre og udtrykker tilfredshed med, at fagpersonale tager hånd om dette. Dette standpunkt er også væsentligt for fagpersonalet at være kendt med.


Eksempler på fonde og formål:

- Museum Jorn, huser også Per Kirkebys arkiv, efter hans bortgang

- Rungstedlundfonden, stiftet af Karen Blixen for at sikre Rungstedlund, nu Karen Blixen Museum, og derigennem bevare Karen Blixens eftermæle

- Olaf Høst Museet

- Finn Juhls Hus (er en del af Ordrupgaard)

- Rudolph Tegners Museum & Statuepark


Senest har Estate Ferlov Mancobe besluttet at opføre en pavillon på Bornholm til at huse Estatens samling af Sonja Ferlov Mancobas værker. Endvidere uddeler Estate Ferlov Mancobe hvert år stipendier til kunstnere og promoverer ud over Sonja Ferlov Mancobas kunstneriske arv, også Ernst Mancoba og Wonga Mancobas værker.



Louise Bourgeois oprettede The Easton Foundation - en velgørende forening, i 1980'erne. Ved hendes død i 2010 blev hendes hjem og værksted overdraget til foreningen efter hendes ønske. Kunstnerens arkiv blev organiseret i tilstødende lokaler, og er nu arkiv, hjem og værksted åbent for publikum og forskere.

Louise Bourgeois assistent gennem 30 år fungerer som talerør for kunstneren, opsætter udstillinger og vedligeholder hendes hjem og værksted.





Når en fond kan iværksættes af kunstneren selv, kan kunstneren konkretisere formålet med fonden. Eksempelvis har Tracy Emin udviklet et storstilet projekt, som omfatter et museum (over egne værker), billige værksteder til kunstnere, tegnekurser for lokale børn mv. Stedet ligger i hendes fødeby Margate og tog rigtig fart, da hun fik konstateret en livstruende sygdom (hvilken hun siden er blevet kureret for).





Interviews, perspektivering, betydning og historieskrivning



Dybdegående dokumentation


Robert Rauschenberg Foundation gennemførte en meget omfattende interviewrække, hvor kunstnerens familie, samarbejdspartnere, assistenter, samtidige kunstnere, venner og fagpersoner blev interviewet for at belyse Rauschenberg kunstneriske arbejde, hans betydning, samtid og hans person.


I Judd Foundation er man i gang med at udgive en række bøger om Donald Judd: essays han har skrevet, interviews han har givet, og rum han har indrettet. Andre udgivelser er undervejs.





Hvad man måske sjældent tænker på, mens kunstneren stadig er i live, er falsknerier. At have adgang til kunstnerens arkiv kan være med til at afklare spørgsmål i autenticitetsproblematikker. Også derfor er fotografisk dokumentation vigtig.



Man kan når som helst begynde at indsamle viden om kunstneren, registrere værker og skitser samt dokumentere arbejdsgang, metoder og tanker om bevaring mv. Der er flere fordele ved, at det bliver gjort af en fagperson i samarbejde med kunstneren. Fx kan det vel være, at kunstneren ikke gør det selv, måske på grund af tidsmangel eller mangel på initiativ. En fagperson vil have en objektiv og mere systematisk tilgang, og kunstneren vil kunne besvare spørgsmål, som måske synes ligetil, men ikke er det for en udenforstående person. På den måde kan væsentlig information om fx teknik, restaurering, proveniens, udstillinger mv. klarlægges inden informationen ellers går tabt.


Dette er kort beskrevet under Kunstnere (kunstnerinterview) og under Atelier og Arkiver.