PROjektstyring





  • - Udarbejdelse

  • - Planlægning

  • - Ansættelser

  • - Research og indhentning af faglig ekspertise

  • - Økonomistyring

  • - Tidsplan og deadlines

  • - Håndtering af vanskelige situationer

  • - Revurdering og prioritering

  • - Samarbejdsglæde






restaurering af et vægmaleri




Vægmaleriet nedenfor blev malet af David Novros i 1970 og befinder sig i den afdøde kunstner Donald Judds bolig i New York. Boligen er i dag et museum og er bevaret, som den fremstod, da Judd døde i 1996.


Vægmaleriet blev restaureret i 2013, da det var i meget dårlig stand. Malingen begyndte at skalle af og olie i væggen sivede ud i maleriet, allerede få år efter værket var færdigt. Kunstneren forsøgte flere gange gennem 1970'erne og 80'erne at udbedre skaderne, men disse restaureringer i form af overmalinger fungerede ikke efter hensigten.






David Novros, no title / 101 Spring Street, 1970, 101 Spring Street, Judd Foundation, New York. Photo courtesy Judd Foundation. Art © David Novros / Artists Rights Society (ARS), New York.

© David Novros / VISDA




I 2013 handlede det om, hvorvidt det oprindelige maleri kunne afdækkes og derved genskabes. De historiske vidnesbyrd var få. Der var blot et par fotografier af værkets oprindelige udseende, og disse fotografier var under nedbrydning, og derfor havde farverne ændret sig. Endvidere stemte kunstnerens erindringer ikke overens med de tekniske analyser på væsentlige punkter.


De væsentligste elementer, der skulle tages højde for i projektet, var:

- De forskellige interessenters ønsker og holdninger. Interessenterne var ud over ejeren, Judd Foundation, også Donald Judds voksne børn og kunstneren.

- Konservatorer arbejder efter etiske retningslinjer og arbejdsmetoder, som adskiller sig fra en kunstnerisk og kommerciel tankegang.

- Tidspres, økonomiske ressourcer samt at finde de rette kvalificerede medarbejdere.

De faktorer kombineret med, hvad der reelt var fysisk muligt, gjorde processen kompliceret, kompleks og vanskelig, men samtidig et utrolig spændende projekt.



Kunstnerens skepsis blev langsomt forvandlet til anerkendelse i løbet af restaureringen. Felt for felt blev der udviklet en afrensningsmetode specifikt til det enkelt farvefelt, og således blev det originale kunstværk afdækket så vidt muligt. For kunstnren var det at se sit værk vende tilbage, - det værk, han mente, var ødelagt og ønskede at lave på ny - en stor glæde.


Værkets placering i 101 Spring St. - Donald Judds bolig i NY, gør successen af restaureringen yderligere vigtig. Bygningens integritet bevares således og styrker historien visuelt samt fremmer formidlingen af Donald Judds visioner.